|
|
|
|
|

Brillestel
Brillestel er i dag lavet af mange forskellige materialer.
Stelmaterialerne kan i store træk deles op i 3 grupper :
1. Plastic: Man kan få plastbriller,
der er skåret ud af støbte plastmaterialer, men de fleste plastic
stel er lavet i optyl eller acetat. Acetat er oftest en blanding
af træ eller bomuld og cellulose, som bliver blandet med eddikesyre
og anhydrider. Hvad helt præcist optyl består af kan ikke oplyses,
da der er patent på materialet, men det er 20 % lettere end
acetat og indeholder ikke plastic, som nogle multiallergikere
kan være allergisk overfor. Dette materiale er kendt for sine
meget klare farver, som ikke bliver matte med tiden.
Plasticstel er oftest mere markante i ansigtet end metalstel,
pga. stellets tykkelse. Plastmaterialet giver mulighed for nogle
meget flotte farvekombinationer, som ikke er muligt i metalstel.
2. Metalstel: Kan være lavet af
alverdens blandinger af materialer som jern, stål, chrom o.l.
Fælles for dem alle, er at de indeholder nikkel. Står der nikkelfri
på stellet, betyder det, at der er en belægning, der indkapsler
nikkelet. Du kan ikke påvise der er nikkel i stellet, men det
er der. Er du nikkelallergiker, skal du derfor altid vælge et
plastic- eller titanium-stel.
3. Titanium: Er det eneste stel, hvor du er 100% fri
for nikkel. Det reneste titanium består af 99,7% titanium, 0,3%
jern, nitrogen, carbon, ilt og hydrogen. Andre fordele ved titaniumstellene
er, at de er meget stærke og lette. |
|
 |